Banner Agneshoj Kennel-3

Lidt om os.

Nefi hilser på BenAnnaVi hedder Dorthe og Ole Wilstrup og sammen har vi 2 voksne børn. Vi har siden 1987 haft et lille landbrug på Brokøb Overdrev syd for Jyderup, hvor vi har lidt kødkvæg gående. Vi har næsten altid haft mindst en og gerne flere hunde i hjemmet. Da vi i efteråret 2001 begyndte at kikke os om efter en ny hund, var vores krav generelt ikke store. Vi havde dog besluttet at det skulle være en stor tæve og den skulle være langhåret. Det største krav vi havde, var til temperamentet. Vi har igennem tiderne haft mange forskellige hunde, som den skulle kunne leve op til. Efter at have været ude og kikke på en hel del racer faldt vi over Grosser Schweizer Sennenhund. Der skulle dog lidt god vilje til, for at vi kunne læse i racestandarden at den var langhåret, men ellers lød den til at være en hund efter vores temperament. Vi fik kontakt til Henrik Møller der på det tidspunkt havde et kuld hvalpe, der desværre alle var solgt, men vi tog alligevel til Kolding får at opleve racen. Det var en helt speciel oplevelse at møde Henriks hunde, da vi ringede på døren var vi ikke i tvivl om at der var nogen hjemme, der lød et par enkelte meget tydelige gøen, da døren blev åbnet blev vi mødt at to utrolig dejlige hunde, der ville se hvad vi var for nogen. Efter at de havde snust til os og fået et enkelt klap, var det som om at vi altid havde været en del af familien, det var nok allerede der at vi begge to besluttede os for at vi havde fundet vores race. Efter et par dage hvor vi kun blev mere og mere sikker på at vi havde fundet vores race, besluttede Dorthe sig for at kontakte Henrik for at høre om det virkelig kunne passe at alle hans hvalpe var solgt, og hvis de var om ikke han kunne hjælpe os med at finde en tævehvalp til os. Det viste sig at Henrik havde forsøgt at få fat i os, da en af hans hvalpekøbere var sprunget fra, så han havde en han hvalp vi kunne hente om 14 dage, hvilket vi sagde ja tak til med det samme, selvom det jo ikke var en stor langhåret tæve, men hvad, en ud af tre er vel heller ikke så dårligt. Vi har aldrig på noget tidspunkt fortrudt dette, Ben har til fulde levet op til alle de fine ord der står i racebeskrivelsen, for Ben er virkelig en meget racetypisk hund.

 Vores formål er at opdrætte mentalt stabile, sunde og racetypiske Grosser Schweizer Sennenhund i henhold til FCI's racestandard. Vi lægger meget vægt på at avle mentalt stabile hunde da vi mener det er det vigtigste når vi har med så store hunde at gøre. En af måderne til det er kun at avle på mentalt sunde hunde som så vidt det er muligt er mentalbeskrevet.

Ud over at stille krav til os selv, stiller vi også krav til vores hvalpekøbere omkring træning og test af alle vores hvalpe, Du kan læse mere om vores krav til os selv og til hvalpekøbere under hvalpe 

Du er altid meget velkommen til at ringe på 5927 9027 eller sende en mail på ole@gsmd-bonzo.dk hvis du har spørgsmål eller bare ønsker en snak omkring racen Grosser Schweizer Sennenhund.

.